Jeg, Blyant

Dissidenten præsenterer en klassiker fra det liberale bibliotek - nu på dansk - Leonard E. Reads essay: I, Pencil

 

Jeg, Blyant

Mit Stamtræ, Fortalt til Leonard E. Read

Jeg er en blyant – den almindelige blyant af træ, kendt af alle børn og voksne, der kan læse og skrive.

At skrive er for mig både arbejde og fritid; jeg laver ikke andet.

Du undrer dig måske over, at jeg nedfælder et stamtræ. Først og fremmest er det fordi min historie er interessant. Men foruden dette er jeg et mysterium – faktisk i højere grad end et træ, en solnedgang, eller sågar lyn og torden. Men desværre bliver jeg taget for givet af de der bruger mig, som om jeg var en ren tilfældighed uden en baggrundshistorie. Deres overlegne attitude forviser mig til banaliteternes verden. Hvis menneskeheden vedbliver at gentage denne fejltagelse, er det ikke uden fare. Som den vise G. K. Chesterton påpegede: ”Vor fortabelse ligger i mangel på beundring, ikke mangel på undere.”

Jeg, Blyant, hvor simpel jeg end fremstår, fortjener din beundring og ærefrygt, hvilket jeg skal forsøge at bevise. Faktisk, hvis du kan forstå mig – nej, det er for meget at bede nogen om – hvis du kan blive bevidst om det mirakel jeg symboliserer, så kan du hjælpe menneskeheden med at redde den frihed, den på ulykkelig vis er ved at miste. Jeg har en vigtig lektie at formidle. Og jeg kan formidle denne lektie bedre end en bil, et fly eller en opvaskemaskine, fordi jeg tilsyneladende er så simpel.

Simpel? Og alligevel er ingen på denne jord i stand til at fremstille mig. Det lyder utroligt ikke? Især når man ved, at der bliver fremstillet omkring halvanden milliard af min slags om året i USA.

Saml mig op og kig på mig. Hvad ser du? Ikke meget møder øjet – der er lidt træ, lak, et trykt mærke, grafit, en smule metal, og et hviskelæder.

Utallige forgængere

Ligesom du nok ikke kan spore din slægt ret langt tilbage, kan jeg umuligt heller nævne alle mine forgængere. Men jeg vil gerne præsentere tilstrækkeligt mange af dem til at du kan se, hvilken rigdom og kompleksitet min baggrund rummer.

Mit familietræ begynder med hvad der rent faktisk er et træ, nemlig et  lige-kornet cedertræ, som vokser i det nordlige Californien og Oregon. Tænk på alle de save, lastbiler, reb og utallige andre redskaber, der skal bruges for at høste cederstammerne og transportere dem videre til jernbanen. Tænk på hvor mange mennesker og hvilke færdigheder, der er involveret i produktionen: Jernminedrift, stålproduktion, fremstilling af save, økser og motorer; dyrkning af hamp og alle trinene i produktionen af tungt og stærkt reb; skovmands-lejrene med senge,  frokoststuer, køkkener og dyrkning af fødevarer. Adskillige tusinder af mennesker er faktisk medansvarlige for hver eneste kop kaffe skovmændene drikker!

Træstammerne bliver fragtet til et savværk i San Leandro, Californien. Kan du forestille dig alle de individer, der fremstiller vogne, skinner og lokomotiver, samt installerer kommunikationssystemer hertil? Disse masser er mine forgængere.

Tænk på savværket i San Leandro. Cederstammerne bliver skåret til små, blyant-lange stykker, kun en halv centimeter i tykkelse. Stykkerne ovntørres og farves derefter, af samme grund som når kvinder bruger kinderødt – folk foretrækker at jeg ikke er for bleg. Stykkerne bliver derefter voksbehandlet og ovntørret igen. Hvor mange færdigheder kræves der mon i produktionen af farve, ovne, varme, lys, strøm, transportbånd, motorer og alle de andre ting et savværk er afhængigt af? Er manden der fejer gulvet også min forgænger? Ja, samt alle de mænd der var med til at støbe betonen til dæmningen i vandkraftværket, der forsyner savværket med strøm!

Undlad også venligst at overse de forgængere fra nær og fjern, som medvirkede til at transportere tres vognfulde træstykker tværs over landet.

Når træstykkerne når til blyantfabrikken – maskiner og bygninger for adskillige millioner kroner, som mine driftige og sparsommelige forældre har akkumuleret – får hvert stykke fræset otte riller i sig af en kompleks maskine, hvorefter en anden maskine fylder bly i hvert andet stykke, påfører lim og klapper stykkerne sammen som en sandwich. Jeg selv og syv af mine brødre kan derefter udskæres fra denne træ-sandwich.

Mit ”bly” – som faktisk ikke indeholder noget bly – er komplekst i sig selv. Grafitten kommer fra miner på Ceylon. Forestil dig minearbejderne og de der fremstiller deres værktøj; papirsækkene til transport og snoren der holder sækkene sammen. Og de der læsser sækkene om bord på skibene og de der bygger skibene. Selv fyrpasserne og havnearbejderne har medvirket til min fødsel.

Grafitten blandes med ler fra Mississippi, som raffineres ved hjælp af salmiakspiritus. Derefter tilsættes blødgørere såsom sulfoneret talg – animalske fedstoffer kemisk omdannet via svovlsyre. Efter at have passeret gennem adskillige maskiner munder blandingen endelig ud som lange strenge som fra en pølsemaskine, skæres i mindre stykker, tørres og bages i en tusind grader varm ovn. For at øge deres styrke og glathed bliver blystifterne derefter behandlet med en varm mikstur indeholdende candelilla-voks fra Mexico, paraffin-voks, samt hærdede fedtstoffer.

Mit cedertræ får seks lag lak. Kender du til alle ingredienserne i lak? Hvem skulle tro, at de der dyrker castorbønner og laver amerikansk olie er involveret? Det er de såmænd. Ja selv de processer der ligger bag lakkens smukke gule farve, involverer flere mennesker end nogen kan tælle!

Kig en gang på mærket. Dette er en tynd film dannet ved opvarmning af carbon-black blandet med harpiks. Hvordan laver man harpiks, og hvad Søren er carbon-black?

Mit lille stykke metal – dupskoen – er lavet af messing. Forestil dig alle de mennesker der arbejder i zinc- og kobberminer, og alle de der har evnerne til at omdanne disse naturprodukter til skinnende messingplader. De sorte ringe på min dupsko er lavet af sort nikkel. Hvad er sort nikkel og hvordan påføres det? Hele historien om hvorfor der ikke er sort nikkel på midten af min dupsko ville alene kræve flere siders forklaring.

Og så er der kronen på værket; den del af mig som folk bruger til at slette deres fejl. En ingrediens kaldet factis er det der kan slette. Det er et gummi-lignende produkt lavet ved at blande rapsolie fra Hollandsk Ostindien med svovlklorid. Gummi, modsat den gængse opfattelse, bruges kun som bindemiddel. Desuden indgår der også adskillige vulkaniserende og accelererende ingredienser i blandingen. Pimpstenen i blandingen kommer fra Italien, og pigmentet, der giver hviskelæderet sin farve, er cadmiumsulfid.

Ingen ved det

Ønsker nogen at udfordre min tidligere påstand om, at ingen i hele verden ved hvordan jeg er lavet?

Faktisk har millioner af mennesker været medvirkende i min skabelse, men ingen af dem ved ret meget om hvad de andre laver. Nu tænker du måske, at jeg går for langt når jeg tilskriver kaffeplukkere i Brasilien, og fødevareproducenter i andre verdensdele, en medvirken i min skabelse; at dette er et ekstremt standpunkt. Jeg vil dog stå ved min påstand.  Der er ikke en eneste af disse millioner, inklusive direktøren for blyantfabrikken, der bidrager med mere end en ganske lille brøkdel af viden. Fra et videns-standpunkt er den eneste forskel på minearbejderen på Ceylon og skovarbejderen i Oregon, den type af viden de besidder. Hverken minearbejderen eller skovarbejderen kan undværes, lige så lidt som kemikeren på fabrikken, eller arbejderen i oliefeltet, eftersom paraffin er et biprodukt af råolie.

Her en er forbløffende kendsgerning: Hverken arbejderen i oliefeltet, kemikeren, minearbejderen, skibsbyggeren, mekanikeren, maskinmesteren, eller direktøren for fabrikken, udfører deres særlige opgave fordi de gerne vil eje mig. Hver enkelt af dem ønsker sig sandsynligvis mig i mindre grad end et barn i første klasse gør. Faktisk er der nogle iblandt denne masse af mennesker, som aldrig har set en blyant og heller ikke ville vide hvordan de skulle bruge en. Deres motivation er en anden end mig. Måske hænger det således sammen: Hver enkelt af disse millioner kan se, at han kan bytte sin lille smule viden for de ting han ønsker sig. Jeg er muligvis ikke blandt disse ting.

Ingen mastermind

Der er en endnu mere forbløffende kendsgerning: Fraværet af en mastermind; en person der dikterer eller instruerer disse utallige handlinger der munder ud i min eksistens. Der findes intet spor efter en sådan person. I stedet er den usynlige hånd på spil. Dette er mysteriet, som jeg henviste til tidligere.

Det siges, at ”kun Gud kan skabe et træ”. Hvorfor er vi enige i dette udsagn? Er det ikke fordi vi forstår, at vi ikke selv ville kunne skabe et? Kan vi overhovedet beskrive et træ? Nej, bortset fra i overfladiske vendinger. Eksempelvis kan vi sige, at en bestemt molekylær sammensætning manifesterer sig som et træ. Men hvilken menneskehjerne ville kunne registrere, endsige bevirke, de konstante forandringer i molekyler, som udspiller sig i et træs levetid? En sådan bedrift er utænkelig!

Jeg, Blyant, er en kompleks kombination af mirakler: træ, zink, kobber, grafit, og så fremdeles. Men til disse mirakler, der manifesterer sig i naturen, er der blevet føjet et endnu mere fantastisk mirakel: Samlingen af kreative menneskelige energier – millioner af bittesmå stykker viden, der konfigurerer sig naturligt og spontant, som svar på menneskelig nød og begær, og helt uden nogen menneskelig mastermind! Eftersom kun Gud kan skabe et træ, insisterer jeg på, at kun Gud ville kunne skabe mig. Mennesket er lige så lidt i stand til at dirigere disse millioner stykker viden for at skabe mig, som det er i stand til at sammensætte molekylerne for at skabe et træ.

Ovenstående er hvad jeg mente da jeg skrev, ”hvis du kan blive bevidst om det mirakel jeg symboliserer, så kan du hjælpe menneskeheden med at redde den frihed, den på ulykkelig vis er ved at miste”. For er man bevidst om, at alle disse stykker viden vil samle sig helt naturligt, og endda automatisk, i kreative og produktive mønstre, som svar på menneskelige behov og efterspørgsel - endda i fraværet af politisk styring eller anden form for tvungen central planlægning – ja så besidder man en helt essentiel ingrediens for friheden: troen på frie individer. Frihed er umuligt uden denne bevidsthed.

Når først staten har haft et monopol på en kreativ aktivitet, som for eksempel postomdeling, så vil de fleste mennesker tro, at posten ikke ville kunne blive effektivt omdelt af frit handlende individer. Og her er grunden: Hver enkelt forstår, at han selv ikke har viden om alle elementerne i postomdeling. Han forstår også, at intet andet individ har denne viden. Disse indsigter er korrekte. Intet individ besidder nok viden til at kunne forestå en nations postomdeling, såvel som han ikke besidder nok viden til at kunne fremstille en blyant. I fraværet af troen på frie individer – i mangel på bevidstheden om, at millioner af bittesmå stykker viden naturligt og mirakuløst vil samle sig og samarbejde for at dække vores behov – vil individet uvægerligt ende med fejlagtigt at konkludere, at posten kun kan omdeles via en mastermind i form af staten.

En overflod af vidnesbyrd

Hvis jeg, Blyant, var den eneste genstand, der kunne bære vidnesbyrd om hvad frie mennesker er i stand til at udrette, så ville skeptikerne have en god sag. Der eksisterer dog en overflod af vidnesbyrd; de findes overalt omkring os. Postomdeling er overordentligt simpelt sammenlignet med for eksempel fremstillingen af en bil, en regnemaskine, en mejetærsker, en drejebænk, eller ti tusinde andre ting. Omdeling og levering? Jamen, i de områder hvor individer har fået friheden til at prøve, leverer de den menneskelige stemme verden rundt på et splitsekund; de leverer en begivenhed direkte i levende billeder til ethvert hjem; de leverer 150 passagerer fra Seattle til Baltimore på under fire timer; de leverer gas fra Texas til ens fyr i New York til ufatteligt lave priser og uden subsidier; de leverer olie fra den Persiske Golf til USA’s østkyst – halvvejs over jorden – for færre penge end hvad staten kræver for at levere et brev til den anden side af vejen!

Lektien jeg formidler er denne: Lad alle kreative energier være uhæmmede. Nøjes med blot at indrette samfundet til at fungere i harmoni med denne lektie. Lad samfundets juridiske apparat fjerne alle forhindringer så vidt det formår. Tillad de kreative stykker viden at flyde frit. Hav tillid til, at frie mennesker vil reagere på den usynlige hånd. Denne tillid vil blive belønnet.

Jeg, Blyant, hvor simpel jeg end fremstår, tilbyder min skabelses mirakel som et vidnesbyrd om, at dette er en praktisk tro. Så praktisk som solen, som regnen, som cedertræet, som den gode jord.

 

Original artikel: "I, Pencil: My Family Tree as told to Leonard E. Read"

http://www.econlib.org/library/Essays/rdPncl1.html

Essayet har været en inspirationskilde og referenceramme for mange siden udgivelsen i 1958, inklusive Milton Friedman, som her giver sin fortolkning: https://youtu.be/67tHtpac5ws

Se også den glimrende lille film I, Pencil: The Movie: https://youtu.be/IYO3tOqDISE

 

 

Om Flygtninge Og Privat Ejendomsret

Er du sur på Støjberg og co. fordi flygtningene ikke får nok hjælp?

Også i forbindelse med flygtningekrisen (eller hvad vi nu skal kalde det) er mangel på privat ejendomsret kernen i problemet.

I en situation hvor mennesker flygter fra krig og sult, er det eneste moralsk rigtige at tilbyde en hjælpende hånd, så vidt man nu formår, inklusive at invitere de nødstedte ind i sit hjem eller på anden måde tilbyde husly, hvis man har mulighed for det, og lyst til det. Dette er dog reelt ikke tilladt i vores samfund, da menneskers frie bevægelighed over grænser er begrænset fra centralt hold.

Du har derfor ikke mulighed for at hjælpe de flygtende, fordi nogen mener, at de skal bestemme, om du må åbne din dør, tilbyde et lift, eller på anden måde have åbne arme.

Problemet bunder i, at dine godgørende handlinger ikke kun betales af dig selv, men af alle borgere i samfundet, inklusive de der ikke har råd, lyst, vilje eller mod. Det er derfor ikke muligt for dig at eje dine egne handlinger, at tage beslutninger for dine egne penge, at være godgørende ud af din egen pengepung, og at tage konsekvenserne af dine egne handlinger.

I et frit samfund vil den anstændige og godhjertede kunne hjælpe lige så meget han ønsker, og invitere lige så mange flygtninge indenfor som han kan rumme. Forskellen vil være, at han kan gøre det for sine egne midler og uden at tvinge andre til at betale for det, hvilket er det eneste moralsk forsvarlige.

‪#‎blivanarkist‬

Top 10 Grunde Til At Libertarianere Ikke Er Søde Ved Dig

Dissidenten præsenterer: Christopher Cantwell på dansk!

Top 10 Grunde Til At Libertarianere Ikke Er Søde Ved Dig

Folk klager ofte over, at libertarianere er uhøflige og grove i tonen. Det er dog ikke så stort et problem, som nogle vil gøre det til. Og modsat den gængse opfattelse, så begyndte det ikke med mig. I det omfang, at fænomenet eksisterer, er jeg af mange blevet symbolet på det typiske røvhul af en libertarianer som vil skide på dine følelser og holdninger. Så jeg tænkte at jeg ville sammensætte en liste over, hvorfor libertarianere ikke er søde ved dig. Selv de libertarianere der rent faktisk er søde ved dig, vil nok more sig over den, fordi de, på trods af deres pæne opførsel, er præcis lige så frustrerede over din stats-tro som vi andre er.

Libertarianere er ikke søde ved dig, fordi,

10. Latterliggørelse virker

Tro mig, vi ville foretrække at mennesket var en rationel skabning, som var drevet af fornuft og bevisførelse. Hvis dette var tilfældet ville vi allerede have vundet debatten, og vi ville ikke engang have den her diskussion. Staten ville ikke eksistere, og der ville ikke findes politiske argumenter for den.
Det vi har kunnet observere, ved at følge jeres politiske valg og propagandister er, at der primært ligger en ”ham dér er idiot, så støt mig i stedet!” –psykologi bag det hele. Venstreorienterede kalder alle, der modsiger dem for fascister, racister, religiøse tosser, homofober og grådige. Højreorienterede kalder alle, der modsiger dem for socialister og fjender af Gud, og de opfordrer til had mod fremmede, homoseksuelle, og andre lande, som de gerne vil gå i krig med. Det er uheldigt, at dette er blevet reglen inden for politisk uenighed, men det er ikke desto mindre den virkelighed vi befinder os i.

I har opnået så stor politisk succes, ved at være totalt rådne overfor hinanden, at vi må konkludere, at dette er måden man vinder politiske kampe på. Derfor er vi på en måde nødt til at arbejde med den samme metodologi. Vi laver sjov med jer, fordi dette åbenbart er den politiske samtales natur. Vi nedgør jeres ledere og trosfæller, fordi de spreder forfærdelige ideer, og fordi vi ikke ønsker at folk tager jer seriøst.

9. Hvis du allerede har en ideologi, er vi faktisk ikke særlig optaget af at overbevise dig

De fleste mennesker har intet begreb om hverken politik, økonomi eller filosofi. Hvis de derfor begynder at interessere sig for disse emner, på grund af noget vi har sagt, eller fordi de er oprigtigt interesseret i at finde frem til en objektiv sandhed, så har vi et vist håb om, at vi kan få dem over på vores side. Det er disse mennesker vi primært er interesseret i at overbevise.

De fleste mennesker involveret i disse ting er ikke synderligt optaget af at finde frem til nogen objektiv sandhed. Det faktum, at de ikke allerede er libertarianere er bevis nok for dette. De har valgt en side, af den ene eller anden årsag, og de støtter deres hold i tykt og tyndt. Venstreorienterede bliver sjældent konservative, konservative bliver sjældent venstreorienterede, og ingen af dem har det med at blive libertarianere. I bedste fald forsøger de at få libertarianere til at hjælpe dem med at fremme deres egne anti-liberale politiske dagsordener, hvilket de indtil videre har haft stor succes med. At forsøge at samarbejde med jer, ender således ofte med at påvirke os negativt – en lektie vi efterhånden har lært.

At have en idelogi plejer at hænge sammen med en vis mængde studier af det pågældende emne. Hvis du har studeret offentlig virksomhed, og nået frem til, at dette har potentialet til at bidrage med noget som helst positivt, er der noget der tyder på, at du ikke er særlig god til at behandle informationer. Statens fiaskoer er så utallige og latterligt åbenlyse, at vi finder det svært at tro, at noget rationelt individ kan retfærdiggøre dens eksistens. Din veloplyste støtte til denne absurditet sender os et signal om at du i vidt omfang ikke står til at redde.

Derfor, når libertarianere debatterer med dig, så er det ikke dig vi forsøger at overbevise – vi gør det for alle de mulige tilhøreres skyld. Dette giver os mulighed for at udbrede information, og hver gang du igen og igen benægter fakta kan vi få dig til at fremstå som en idiot, således at tilhørerne vil se dig og dine ideer i et negativt lys, og dermed ikke ender som tilhængere af din sag.

8. Vi prøver ikke at vinde valg

Enhver libertarianer der fortæller dig, at vedkommende forsøger at vinde et valg, lyver enten om sit forsøg på at vinde valget, eller om at han er libertarianer, eller også er han blot frygteligt misinformeret. I vores øjne er politiske valg en forfærdelig ting. Vi forsøger at afskaffe dem – ikke vinde dem.

Statens natur er at udstede falske garantier, med det formål at opnå støtte fra den selvsamme befolkning som den gør til ofre. Politikerne lover at beskytte dig mod bøhmanden, de lover at ordne dine økonomiske problemer, de lover at udføre din skabers vilje. Vi betragter dette som fuldstændig latterligt; vi ved det vil slå fejl, og vi ved at de fleste mennesker er dumme nok til at æde det råt for usødet. Derfor kan vi aldrig konkurrere med det i en folkeafstemning. Libertarianere er anarkister, hvad enten de har indset det eller ej. Selv de som er tilstrækkeligt fantaster til at tro, at de vil blive valgt, samt gøre en forskel, er ikke stort andet end nyttige idioter, som gentager anarkistisk propaganda for os, via kanaler der normalt er reserveret til staten. Vores mål er ikke at vinde jeres valg; vores mål er at vende en stor nok minoritet imod staten, således at denne ophører med at kunne fungere.

Der er således absolut ingen grund til at samarbejde med jer, for at promovere kandidater, hvilket er jeres politiske aktivitets primære funktion. I har ret når I siger: ”ingen kandidat er god nok til jer” – uanset hvem der stiller op til valg vil vi pille ham ned, for ingen har ret til at være vores hersker.

7. Vi har allerede haft denne diskussion hundrede gange før

Hvis du nogensinde havde gidet at studere de store libertarianske teoretikere ville du ikke stille os de spørgsmål du gør. Du spørger, ”hvem ville bygge vejene?” eller ”hvad med nationalt forsvar?”, du siger ”der findes ikke et utopia!”, samt en masse andre virkelig trættende argumenter. Dette fortæller os, at du ikke har dedikeret så meget som ti minutter af din sørgelige eksistens til at forstå hvad det er vi foreslår. I mellemtiden er vi hele tiden opdateret på den propaganda som du sluger råt, således at vi kan modsige den. Vi skriver tankefulde artikler, laver informative videoer, og producerer overbevisende lydindhold, som forklarer i detaljer præcis hvad jeres politikere og propagandister siger, og hvorfor det er forkert.

Du ignorerer alt dette indhold, fordi det ikke kommer fra ”dit hold”,  og alle på ”dit hold” gentager den samme propaganda. Så hver gang vi går ind i en politisk debat ved vi allerede hvad du har tænkt dig at sige, så snart vi ved hvilket hold du er på. Vi ved allerede hvad det passende svar på din propaganda er, og vi ved allerede at du vil reagere irrationelt når vi svarer dig.

Dette er helt ufatteligt frustrerende, fordi vi faktisk lægger en hel del kræfter i dette, og fordi disse gentagne argumenter er trættende, især når de medfører intet resultat.

6. Alle dine “hvad hvis”, som du bekymrer dig så meget om – de kaldes frie valg

Det gode ved frihed er, at folk kan få lov til at tage deres egne beslutninger. Vi er ikke helt med på hvorfor dette generer dig så meget. Hver gang du spørger os ”hvad hvis X?” har vi tusind forskellige svar vi kan give dig, og hvis du ikke kan lide det første svar, vil vi meget gerne give dig et andet. Hele pointen er, at du selv kan få lov at vælge, i et markedsbaseret miljø.

Du har vænnet dig så meget til at staten er den store dommer over alting, at du nærmest går i panik over den mindste smule usikkerhed. Det sjove er, at staten aldrig har givet dig nogen som helst sikkerhed. Der er totalt kaos i verden, stater har myrdet mere end 260 millioner af deres egne borgere i løbet af det sidste århundrede - krige ikke medregnet - og du er ved at flippe ud over fartgrænser.

5. Jeg kan ikke lære dig økonomi på 140 karakterer eller mindre

Det gode ved internettet er at det gør det muligt for os at kommunikere med mange mennesker, meget hurtigt. Ulempen er, at denne umiddelbare følelse af belønning har fået folk til at tro, at svarene bare falder ned i skødet på dem, uden at de skal gøre en indsats. Hvis du virkelig tror du er kvalificeret til at gå ind i stemmeboksen og bestemme hvem der skal lede verden og hvordan, så burde du i det mindste have anstændighed nok til at studere økonomi først.

Alle de her diskussioner vi har, kan i virkeligheden koges ned til at handle om økonomi. Dine politikere og propagandister fødes af dine fordomme og religiøse ideer og følelser, fordi det er den nemmeste måde at manipulere dig til at handle imod dine egne interesser. Denne taktik tillader dem at kommunikere uden nuancer, samt forenkle komplicerede emner. For at vi skal kunne forklare dig hvad der er galt med disse forenklinger, er vi faktisk nødt til besidde en vis forståelse for, hvordan mennesker reagerer på incitamenter i et markedsbaseret miljø. Vi producerer tusindvis af sider af tekst og utallige timer af lyd og video, som forklarer disse ting. Det mindste vi kan håbe på i et tweet er at sende dig et link til noget af det og håbe, at du vil læse/lytte/se, men det gør du aldrig, gør du?

4. Vi ER faktisk klogere end dig

The Triple Nine Society, en organisation hvis medlemskab er reserveret til folk med IQ i den øverste tiendedel af den øverste procent, endnu mere diskriminerende end Mensa, gennemførte en undersøgelse blandt deres medlemmer. Resultaterne overrasker os ikke. Medlemmerne støttede i overvældende grad legalisering af alle stoffer, prostitution og hasardspil. De støttede frie markeder og retten til at bære våben. De modsatte sig indkomstskat, samt statens involvering i sygehusvæsenet.

Staten er et fupnummer, og ligesom alle andre fupnumre er den afhængig af dens ofres godtroenhed. Vi hopper ikke på den, men det gør du, og din støtte til systemet skader os. Din dumhed gør bogstavelig talt ondt.

3. Vores moralske overlegenhed er berettiget

Vi ved, at du har nogle ret syge ideer om moral, som stammer fra religiøse doktriner og andre ældgamle tekster, men logisk set burde moral være konsistent. Hvis dit moralske fundament ikke kan anvendes universelt, så giver det ikke ret meget mening. Det er derfor dine politikere,  religiøse ledere og propagandister altid bliver taget i at gøre ting, som går imod deres egne ord. Præster bliver taget i at have homo-sex, socialister ophober store rigdomme, fortalere for ”familieværdier” bliver taget i at være deres koner utro, og fortalere for våbenkontrol myrder millioner af mennesker. Deres moralske fundamenter er inkonsistente, hvilket gør dem meningsløse, og derfor ser de ingen grund til at holde sig til dem.

Vores moralske platform er i bund og grund blot at undlade at initiere fysisk magt. Så længe vi ikke røver, overfalder, kidnapper og myrder, så er vi helt konsistente med vores moralske kodeks. Dette er ret let for de fleste, eftersom vold ikke tiltaler os, og derfor ender vi sjældent med at fremstå som hyklere.

2. Vi beder ikke om ret meget

Hvis du ønsker, at nogen truer dig hele tiden, og fortæller dig hvad du skal gøre, er det helt op til dig. Vi anbefaler det ikke, men du skal være mere end velkommen til at underkaste dig andre menneskers autoritet, i fraværet af staten. Vi kunne sikkert godt finde på at tale med dig om frihedens dyder, men vi er oprigtig talt ikke interesseret i at tvinge dig til at være fri. Det eneste vi siger er, at du ingen ret har til at tvinge os til at underkaste os nogen autoritet.

I kontrast til dette ønsker du at tage vores ejendom, tvinge os i krig, ”uddanne” vores børn og kontrollere vores virksomheds- og personlige relationer. Du har en virkelig underlig ide i dit hoved om, at forestillingen om ”Staten” berettiger dette, selvom du under ingen andre omstændigheder ville finde dette socialt acceptabelt. Vi er ikke tilhængere af staten, så vi betragter dette, som var det en hvilken som helst psykopat, der forsøgte at udsætte os for disse ting.

Seriøst, hvad sker der? lad mig dog være i fred!

1. Du tyr altid til vold

Høflige politiske diskussioner er en illusion. I slutningen af denne diskussion spiller det egentlig ikke nogen rolle hvem der har ret og hvem der tager fejl; personen med flertallet bag sig ender med at påtvinge alle andre sine dårlige ideer, ved hjælp af et gevær. Forestil dig at gøre dette baglæns; start med en trussel i stedet for at slutte med en. Ingen ville prøve at være høflige omkring deres uenighed under de omstændigheder.

Eftersom vi ved, at vi er i undertal, og at mindretallet altid bliver trådt på og truet af demokratiet, er dette præcis hvordan denne diskussion fremstår for os. Det begynder og ender med trusler om vold, så det faktum at vi ikke skyder dig i hovedet siger lidt om vores gode manerer.

Du efterlader os med ingen som helst mulighed for at undslippe denne vold. Vi er tvunget til at vælge mellem din vold eller en andens vold. Du siger “du kan jo bare rejse væk!” eller “flyt til Somalia!”, som om jeg ikke har nogen ret til at være ladt i fred i mit eget hjem. Det er en kendsgerning, at hvis du kun giver os et valg mellem vold eller vold, ender vi i sidste ende med at sende noget vold tilbage til dig, og at gøre grin med dig på twitter vil nok være den mindste af dine bekymringer.

 

Original artikel: http://christophercantwell.com/2014/04/08/top-10-reasons-libertarians-arent-nice/

Cantwell på youtube: https://www.youtube.com/user/FreedomFighter631/featured

 

 

 

 

 

 

Peter Schiff: Staten Gør os Fattigere

Peter Schiff er som sædvanlig en af de eneste rationelle stemmer når det kommer til økonomien og verdens sande tilstand. Således også i denne episode af The Peter Schiff Show.

Hvis man er blandt de få, der har aflært sig statens indoktrinering i form af det tvungne 10 års ophold i børnefængslet kaldet folkeskolen, har man også forstået, at statens aktiviteter for det meste resulterer i det modsatte af hensigten.

Schiff nævner i denne episode, at huspriserne i USA er steget så meget, at det nu koster gennemsnitligt 10 gange en årsindkomst at købe et hus, sammenlignet med kun to gange en årsindkomst i 1950'erne. Dette til trods for statens talrige forsøg på hjælpe den almindelige amerikaner med at få råd til et hus, via skattefradrag, oprettelsen af The Department of Housing, Fannie Mae, Freddie Mac, The Federal Housing Administration etc.

Schiff har derefter denne analyse, frit oversat af undertegnede:

"Amerika var en langt mere velstående nation i 1950'erne end det er i dag, selv med alle vores teknologiske fremskridt, fordi vi har øget statens størrelse så meget, at vi dårligt kan træde vande. Forestil dig hvor vi ville være i dag, hvis vi ikke nød godt af industrialisering og teknologi; alle de ting det frie marked har givet os, som er med til at neutralisere alle skadevirkningerne som staten har givet os - uden disse ville vi være færdige. Men forestil dig hvor høj vores levestandard ville være, hvis vi fik lov til at nyde godt af alle fordelene ved kapitalisme, uden ulemperne ved socialisme. Hvis staten stadig havde den samme størrelse som i 1950, eller endnu bedre som i 1920, kombineret med nutidens teknologi, så ville vi faktisk ikke engang have nutidens teknologi - hvis staten havde forblevet så lille, ville vores teknologi sikkert være endnu mere avanceret end i dag. Vi ville have morgendagens teknologi og gårsdagens stat."

De af os, der er bare en smule oppe i årene kan nok huske hvordan et kontor var indrettet for relativt få år siden - intet internet, ingen e-mail, ingen mobiltelefoner. Hvis vi bliver mere produktive, og dermed mere velstående, som følge af den eksponentielle teknologiske udvikling, hvor meget rigere ville vi så være i dag uden velfærdsstatens tyngende åg?

http://www.schiffradio.com/fed-leaks-fast-food-housing-gold-ep-98/

 

 

DE FEM SPØRGSMÅL

Læs grundigt - tænk - svar ja eller nej.

1) Kan individer, enkeltvist eller i grupper, på nogen måde uddelegere til andre, retten til at udføre handlinger, som de ikke selv har moralsk ret til at udføre?

2) Har politiske magthavere en moralsk ret til at udføre handlinger, som andre mennesker ikke har en moralsk ret til at udføre? Hvis ja, hvordan har de så opnået denne ret?

3) Findes der en måde (f.eks. forfatninger, valg, lovgivning) hvormed mennesker er i stand til at omdanne en umoralsk handling til en moralsk handling (uden at ændre selve handlingen)?

4) Når lovgivere og lovhåndhævere anvender tvang og magt i lovens navn, har de så det samme ansvar for deres handlinger, som andre ville have, hvis de udførte disse handlinger?

5) Når der opstår en konflikt mellem et individs egen moralske samvittighed, og befalinger fra en politisk autoritet, er individet da moralsk forpligtet til at handle imod sin samvittighed for at ”adlyde loven”?